Vi er eksperter i robotplæneklippere

dinrobot.dk er autoriseret forhandler, installations- og servicepartner af  robotplæneklippere fra solo by AL-KO

DERFOR BØR DU HAVE EN ROBOTPLÆNEKLIPPER


Robotplæneklippere er fremtiden indenfor plænepleje og græsslåning. En robotplæneklipper kører helt automatisk og du behøver dermed ikke være til stede når græsset klippes. De små kørende robotter er blevet en helt almindelig del af haveudstyret, og dette er helt forståeligt, for der er mange fordele forbundet med at slippe den lille robot løs i haven.


Tidsbesparelse


Den første fordel ved robotplæneklippere er tidsbesparelsen. Du behøver ikke længere afsætte og bruge tid på at klippe græsset selv, men får en god hjælpende hånd. Selv dine børn behøver ikke længere tvinges ud i haven, for at klippe græs. Derudover skal du ikke stresse over at få klippet græs når du nu skal have gæster. Din have vil altid se præsentabel og indbydende ud, uden at du behøver at gøre det store.


Hurtig indstilling


Selvom elektronik i mange tilfælde sparer os en del tid, kan det godt kræve noget når der tales om indstilling. Indstilling af forskellige teknologier kan typisk kræve lidt ekstra tid, da man både skal tilpasse systemet til sine behov og samtidig selv lære hvordan det skal anvendes. Dette problem oplever man dog ikke med robotplæneklippere. Selvfølgelig skal de også indstilles og betjenes, men det tager absolut ingen tid. Det tager dermed ingen tid at få plæneklipperne i gang, og med de mere avancerede modeller hvor der medfølger en app, behøver du ikke engang bruge tid på at indstille plæneklipperne ude i haven. Du kan for eksempel vælge at indstille den til at klippe græs lige inden du skal have gæster eller inden helligdagene indtræffer – en robotplæneklipper holder nemlig aldrig ferie, hvilket kun er til din fordel. Nemmere bliver det ikke.


Ingen støj


Sammenlignet med græsslåmaskiner larmer en robotplæneklipper slet ikke. Selvom de første lyde af en græsslåmaskine på en tidlig forårsdag er et tegn på, at vi går mod lysere og varmere tider, kan lyden også opfattes som forstyrrende larm. Specielt når naboen ved siden af begynder at slå græs mens du har besøg af venner eller familien og bare vil nyde det tidlige forårs- eller sommervejr i fred og ro. En græsslåmaskine er faktisk også ofte så høj, at man kan høre den indenfor i huset. Hvis du altså har en familie der er i gang med noget vigtigt, eller ikke vil forstyrres, så skal du med en græsslåmaskine også forholde dig til andres planer. Ikke bare med, at det er svært for dig selv at finde tiden til at slå græs, du skal også tage hensyn til naboer og de øvrige familiemedlemmer. Dette problem kan en robotplæneklipper heldigvis løse. Hvis du ikke selv vil være den forstyrrende nabo eller den trælse familiefar, der hele tiden skal larme ude i haven, kan du vælge er en robotplæneklipper som den perfekte investering.


Kun lidt vedligeholdelse


Det trælse ved mange teknologiske eller elektroniske produkter er, at de kræver vedligeholdelse. Både biler, knallerter og sågar smartphones kræver en eller to opdateringer i ny og næ – og det er bare træls. Også almindelige græsslåmaskiner kræver vedligeholdelse, ligesom mange andre maskiner også gør. Eksempelvis skal man jævnligt tjekke benzinforbruget, rense luftfilteret og sørge for at de skærende dele, som klingen eller pladen, er skarpe. Klingen eller pladen skal for eksempel slibes, rettes eller nogle gange endda udskiftes. Hvis du ikke vedligeholder din græsslåmaskine jævnligt, kan det påvirke levetiden på den. Igen vil du ikke opleve samme problem med robotplæneklipperen. Det kræver højst en opdatering som vi er vant til fra vores mobiltelefoner, og nogle modeller kan endda klare opdateringen helt automatisk. Ellers kører den stille og roligt på sin plads og lader op til næste tur.


En robotplæneklipper har dog rigtig godt af at blive gået igennem en gang om året, hvor den bliver vasket og renset. Alt efter størrelsen på din græsplæne, skal knivene også skiftes fra tid til anden. Om efteråret, når græsset holder op med at gro, bør robotplæneklipperen tages indenfor og opbevares hen over vinteren. Det er også vigtigt at man husker at oplade batteriet et par gange hen over vinteren. På den måde forlænger man levetiden på både robotplæneklipper og batteri.


Dinrobot.dk tilbyder at opbevare din robotplæneklipper på vores ”Robot Hotel” om vinteren, hvor vi samtidig skifter knive, gennemgår og servicere din robotplæneklipper.

Se mere om service her


Miljøvenlig


Udover de komfortable fordele en robotplæneklipper giver, er den faktisk også miljøvenlig. Mens mange andre normale græsklippere som græsslåmaskiner kører på benzin, kører en robotplæneklipper på strøm. Den forurener dermed ikke, mens dens er på tur i haven. Dette er blandt andet også en grund til, at denne type for plæneklipper er blevet så populær. Vi lever i en tid og i et samfund, hvor miljøet kommer mere og mere på tale. Derfor er det enormt populært, når forurenende og miljøbelastende produkter udskiftes med miljøvenlige løsninger. Hvis du også vil gøre en forskel, eller er stor tilhænger af miljøvenlige produkter, så er en robotplæneklipper lige noget for dig.